Generelt om betingelser
På denne side er alle vilkår og betingelser samlet. Er du allerede Kunde hos os, er de væsentligste punkter fremhævet i kontrakten.

Ved spørgsmål, send da en email til: Simon@44pixel.com

Senest opdateret 24/08 2017

1) Accept af Handels- og leveringsbetingelser
1.1 Nærværende handels- og leveringsbetingelser (herefter “betingelser”) tiltrædes ved skriftlig accept af et afsendt tilbud, normalt via elektronisk post, eller ved indgåelse af en skriftlig eller mundtlig aftale, f.eks. ved fortsættelse af et projekt. Betingelserne gælder mellem 44Pixel ApS, CVR-nummer 38161814, 5000 Odense(herefter “44Pixel”) og Kunden (herefter “Kunden”). Hvis Kunden er en juridisk person, accepteres disse vilkår på vegne af Kunden. Denne service er business to business.

1.2 Ved accept af tilbud accepteres disse betingelser samt den plan, tilbuddet er udfærdiget efter.

1.3 Markedsføringsbureauer, webshophuse og lignende kan på deres Kundes vegne acceptere nærværende betingelser, idet de herved indestår for, at der foreligger fornøden Kundefuldmagt hertil, og at Kunden forudgående er blevet behørigt informeret om nærværende betingelser.

1.4 Hvor andet ikke er oplyst er alle priser opgivet i danske kroner eksklusive moms.

1.5 Med mindre andet er aftalt, forbeholder 44Pixel sig retten til at benytte Kunden som reference og i udarbejdelse af salgsmateriale.

1.6 44Pixel kan i intet tilfælde afkræves erstatning til dækning af Kundens driftstab, avancetab, dagbøder, tabt arbejdsfortjeneste, eller andet indirekte tab. 44Pixel er herudover ikke ansvarlig, såfremt aftale med tredjemand misligholdes eller bortfalder.

1.7 Alle immaterielle rettigheder til de af 44Pixel udarbejdede analyser, skabeloner, koncepter m.m. tilhører 44Pixel. 44Pixel er således til enhver tid berettiget til at anvende komponenter og opnået viden andetsteds. Konkrete tal og sensitive data for den enkelte Kunde hemmeligholdes. Brugsretten tilfalder til enhver tid Kunden.

2) Levering af vores service
2.1 Forprojektet begynder ved accept af tilbud og løber, indtil dets formål er opnået, jf. gældende tilbud. Fakturering sker i overensstemmelse hermed. Formålet defineres med kvantitative mål for optimering af Kundens elektroniske univers, således at det kan danne grundlag for Kundens afgivelse af ordre på optimeringsprocessen.

2.2 Servicen omkring optimeringsprocessen påbegyndes ved accept af tilbud herpå og løber over en given periode med mulighed for evt. mundtlig forlængelse. Fakturering sker iht. det afgivne tilbud.

2.3 Anden ydelse, f.eks. ren rådgivning eller undervisning, påbegyndes ved accept af tilbud eller efter indgåelse af anden skriftlig eller mundtlig aftale. Fakturering sker iht. det afgivne tilbud eller efter aftale.

2.4 Betaling skal ske inden for den aftalte betalingsfrist, der som udgangspunkt er 14 dage efter fakturaens udstedelse. I større projekter faktureres aconto beløb til løbende betaling.

2.5 Såfremt betaling ikke falder rettidigt, forbeholder 44Pixel sig retten til at suspendere eventuelle ydelser og tilbageholde udarbejdet materiale.

2.6 Ved ikke rettidig betaling sendes rykker 1 med gebyr på kr. 100, 7 dage efter forfaldsdato. Betales det udestående beløb fortsat ikke, sendes 10 dage senere rykker 2 med gebyr på kr. 100 samt en inkasso notifikation. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage herefter, overgives sagen til retslig inkasso.

2.7 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere, sendt pr. elektronisk post til den af Kunden opgivne e-mail-adresse, skal anses for leveret, når de er afsendt af 44Pixel.

2.8 Ved ikke planlagt samarbejde med andre konsulenter skal Kunden varsles, såfremt dette samarbejde overstiger 1 time. Ansvaret for varsling ligger hos 44Pixel.

2.9 Såfremt andet ikke er aftalt, vil prisen for software licenser, der anvendes af Kunden (såsom Hotjar), blive viderefaktureret til Kunden.

3) Anvendelse af data
3.1 Efter afslutning af et projekt har 44Pixel ingen pligt til at opbevare data for Kunden. Ved afsluttet arbejde vil adgang til databaser og rapporter blive overdraget til Kunden, og det er herefter alene Kundens ansvar at vedligeholde eventuelle licenser og stå for opbevaring.

3.2 44Pixel er berettiget til at opbevare Kundens data med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse.

3.3 44Pixel kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter 44Pixel’s vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundens data, herunder i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende. 44Pixel oplyser straks herom.

4) Overdragelse
4.1 44Pixel har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser over for Kunden til tredjemand, hvis dette skønnes nødvendigt for den bedst mulige løsning af opgaven.

4.2 44Pixel er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til udførelse af opgaver og til opbevaring af Kundens data.

5) Udvikling
5.1 Kunden er berettiget til, såfremt intet andet er skriftligt aftalt, at benytte og videreudvikle det udviklede materiale selv eller via tredjepart. Dog gælder punkt 1.6 og punkt 5.3 og 5.4 fortsat i sådanne tilfælde.

5.2 Ved benyttelse af tredjepartskomponenter, software, grafisk materiale eller andet af Kunden udviklet materiale, hæfter Kunden selv for eventuelle juridiske følger, der vil være ved ulovlig benyttelse eller videredistribution. 44Pixel kan ikke holdes ansvarlige for ægtheden eller rettighederne til benyttet materiale, leveret af Kunden, såsom grafisk materiale til udarbejdelse af websider eller andet udviklingsarbejde.

5.3 44Pixel kan ikke på nogen måde holdes ansvarlige for benyttelse af det udviklede materiale eller den sammenhæng, materialet benyttes i.

5.4 I det omfang Kunden ønsker dokumentation/undervisningsmateriale, som ikke allerede eksisterer, kan dette produceres til gældende timepriser. Udvikling af dokumentation er ikke inkluderet i de oplyste tilbud.

5.5 I tilfælde af at 44Pixel ikke er i stand til at levere et aftalt produkt, forbeholder 44Pixel sig retten til at annullere alle aftaler uden økonomiske følger, dog er 44Pixel forpligtet til at tilbagebetale eventuelle forudbetalte beløb.

6) Tavshedspligt og datasikkerhed
6.1 44Pixel behandler alene Kundens data efter tilbud og aftaler, og ikke til egne, uvedkommende formål, dog med undtagelse af punkt 3.2.

6.2 44Pixel har tavshedspligt om alle informationer, 44Pixel måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentligt tilgængelig, eller hvor 44Pixel har fået informationen fra en tredjepart uden for fortrolighed, eller hvor 44Pixel er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivningen eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

7) Mangler
7.1 Kunden skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af leverancen og sikre sig, at den er i overensstemmelse med det afgivne tilbud eller den foreliggende aftale. Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel, skal Kunden, straks efter at manglen er opdaget, underrette 44Pixel herom. Hvis Kunden ikke reklamerer som anført, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende.

7.2 Enhver reklamation skal være skriftlig og være 44Pixel i hænde senest to uger efter levering. 44Pixel har herefter en rimelig frist til undersøgelse af reklamationen.

8) Levering
8.1 Servicen anses for leveret, når de i tilbuddet lagte milepæle er opfyldt på en tilfredsstillende måde.

8.2 For at kunne levere en ydelse skal 44Pixel have uhindret adgang til det for løsning af opgaven relevante materiale, være sig umiddelbare data, men også Kundens formål og mål med sin virksomhed.

9) Force Majeure
9.1 44Pixel er ikke ansvarlig over for Kunden, såfremt der opstår forhold og omstændigheder, der hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen. Dette kan være sig, men er ikke begrænset til edb-vira, hacking, import-/eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom, lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, krig, strejke, lockout og strømafbrydelser, herunder også strejke og lockout blandt 44Pixel’s egne medarbejdere, samt overbelastning af nettet, fejl i andres netværk og systemnedbrud.

10) Fortrolighed
10.1 Parterne er enige om at behandle parternes samarbejde og aftaleforhold fortroligt, dog undtaget 44Pixels’s ret i punkt 1.5. Dette indebærer, at parterne afstår fra at offentliggøre oplysninger om den anden part eller om parternes aftaleforhold i skadeligt lys på offentlige fora, aviser, blade, internettet eller øvrige medier.

10.2 Såfremt en part overtræder punkt 10.1., vil den anden part være berettiget til en konventionalbod på kr. 25.000,00 for hver gang overtrædelse finder sted. Overtrædelse af punkt 10.1 måles for hver hele uge en overtrædelse kan konstateres uden at være fjernet eller på tilstrækkelig vis dementeret af den krænkende part. En krænket part er udover betaling af konventionalbod berettiget til sædvanlig erstatning og kompensation i henhold til praksis og lovgivning herom.

11) Tvister
11.1 Enhver tvist skal afgøres ved mediation ved MediationsInstituttets mellemkomst. Den krænkede part udpeger en advokat, som via medlemskab af Instituttet er specielt uddannet i mægling. Denne skal have kontor på Fyn. Afgørelsen er endelig.

12) Vilkårsændringer
12.1 44Pixel er berettiget til at ændre disse vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende vilkår vil være tilgængelige på 44Pixels hjemmeside. 44Pixel tilsigter ved elektronisk post at give rimeligt varsel i forbindelse med enhver ændring.

12.2 Ændringer anses for accepteret, medmindre Kunden skriftligt meddeler det modsatte inden for to uger efter meddelelse herom er givet.

August 2017 – 44Pixel, cvr. 3816 1814.